Must have til din indretning

03.08 - 2022 3 min Must Have Indretning

Must have til din indretning

Dit hjem er et af de mest betydningsfulde steder for dig. Det er her, du skal kunne slappe af, koble fra og lade gæster være i komfortable rammer. Du behøver ikke at have særlige evner i forhold til sammensætning af farver eller erfaring med boligindretning for at skabe den skønneste oase derhjemme. 

Herunder får du råd til at skabe de bedste og mest funktionelle rammer derhjemme. Der er ikke behov for at have en bestemt type indretningsstil eller være med på den nyeste mode, hvad bolig og design angår.

Rådene er for dig, der vil udnytte hver et hjørne bedst muligt og samtidig kunne slappe bedre af, når du er hjemme hos dig selv.

Musthave #1: Sæt fokus på pladsoptimering  

Det kan vise sig at være en rigtig god idé at gennemgå din bolig for at finde ekstra og smart plads til opbevaring. Typisk gemmer der sig gode opbevaringsrum under senge, over skabe og i hjørner.
Når ting, nips, tilbehør og tekstilprodukter hober sig op, skaber det et udtryk af rod, der ubevidst kan gøre det sværere for dig at slappe af. Ved at udnytte hver en kvadratmeter i boligen, frigør du plads, så din indretning tager sig luftig og afslappet ud.  

Under sengen kan de populære bedrollere fyldes med håndklæder eller sengetøj, så der er ekstra plads til tøj i garderobeskabet.
Til døre findes der fleksibelt ophæng med krog, der kan hænges over den øverste dørkarm. Her kan du organisere sko, bælter, tasker eller andet. I skabet kan kasser, hylder og bøjlestænger anordnes praktisk, så alt rum tages i brug.

Musthave #2: God belysning 

Det er afgørende for din trivsel og dine øjne og deres sundhed, at du har en god belysning i boligen. Koldt lys gør det svært for dig at falde til ro, og derfor skal du gå efter lamper med afdæmpet skær i soveværelset. I stuen skal du overveje lamper, der giver godt lys til læsning, og som kan være med til at skabe en behagelig ramme for socialt samvær. 

Vil du kunne tilpasse mængden og intensiteten af lys i ét eller flere rum, skal du vælge de smarte lamper med justerbart lys. Her er der en funktion, hvor du kan indstille, hvor kraftigt lys du ønsker. 

Det kan svare sig at købe kvalitetslamper, da disse er skabt til at kunne holde i mange år.

Musthave #3: Personligt ophæng på vægge 

Dit hjem skal afspejle dit liv og din livsstil. Personligt ophæng i form af billedvægge er blevet populær dekoration igennem de seneste år. Om du er til canvas-ophæng, hvor du kan få trykt billeder på lærreder, eller om du foretrækker den moderne udgave med plakater i forskellige størrelser med billeder, er op til dig. 

Uanset hvilket look og design du er til, kan du bestille personlige billeder og plakater på nettet. Du kan vælge farve, designs og størrelser, så du kan skabe den personlige billedvæg i stuen, i gangen eller i soveværelset. 

Den store fordel ved billedvægge er, at de altid kan ændres, udvikles og forandres, når nye designs kommer til.